x

Se Rammstein som koloniherrer i ny video


Gruppen bliver taget pænt imod af lokalbefolkningen

Rammstein er klar med den tredje musikvideo til en sang fra deres nye album, Untitled. Denne gang er der tale om nummeret "Ausländer". Se videoen ovenfor.

I videoen ser man Rammstein-medlemmerne ankomme i gummibåd til en sydhavsø, hvor de bliver taget pænt imod af lokalbefolkningen, og hvad der siden sker, kan du selv se.

Rammstein tog mandag den 27. maj hul på deres Europaturné i Gelsenkirchen i hjemlandet. De giver en udsolgt koncert i Parken 19. juni, og hvis du gerne vil bevare spændingen om, hvad du kan forvente, skal du stoppe med at læse her.

LÆS OGSÅ: Rammstein anklages for at trivialisere Holocaust

Hvis du gerne vil have spændingen udløst, kan du læse videre nedenfor under et klip fra koncerten.

Rammstein spillede hele ni ud af 11 sange fra det nye album, og sceneshowet bød blandt andet på en kæmpestor, brændende barnevogn, gruppens velkendte sejlen rundt over publikum i en gummibåd og traditionen tro masser af ild og fyrværkeri. Se et klip ovenfor og se sætlisten nedenfor.

Sætliste:

Was ich liebe
Links 2-3-4
Sex
Tattoo
Sehnsucht
Zeig dich
Mein Herz brennt
Puppe
Heirate mich
Diamant
Deutschland (remix af Richard Z. Kruspe)
Deutschland
Radio
Mein Teil
Du hast
Sonne
Ohne dich

Ekstranumre:
Engel (Scala & Kolacny-version)
Ausländer
Du riechst so gut
Pussy

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA