Nyhed

Foo Fighters rammer Wembley med fyrværkeri og tårer

Så bliver det ikke større for Dave Grohl & Co.

Foo Fighters har spillet, hvad bandet siger er deres største koncert nogensinde, og leveret et gedigent rocksæt, med enkelte romantiske og akustiske eskapader, for knap 86.000 mennesker på Wembley Stadium i London.

Fra første spark med “The Pretender” til en klimaktisk “Best of You”-afslutning med fyrværkeri, bandkram og tårer leverede Foo Fighters en lektion i kontant rock.

Soloer og Dave Grohls humor-lydbidder dannede små pauser, mens bandet på knap to en halv time førte publikum gennem et bredt uddrag af sange fra deres 13-årige karriere og seks plader.


“Vi troede, Wembley var stort … Det er fucking enormt!” udbrød Grohl, inden han spankulerede ud på en 30 meter lang gangbro blandt publikum.

Foo Fighters havde lovet at vende tilbage til Wembley efter at have spillet der til Live Earth, på samme scene som pigepop-gruppen Pussycat Dolls, en oplevelse, der ifølge en vittig Grohl var noget af en prøvelse.

Bandet spiller på Wembley igen i aften. Og har lovet at komme igen næste gang.


Det spillede Foo Fighters:
The Pretender
Times Like These
No Way Back
Cheer Up Boys (Your Make Up Is Running)
Learn To Fly
This Is A Call
Long Road To Ruin
Breakout
Stacked Actors
Skin And Bones
Marigold
My Hero
Cold Day In The Sun
But Honestly
Everlong
Monkey Wrench
All My Life
Big Me
DOA
Generator
Best Of You


Læs GAFFAs anmeldelse af koncerten

ANNONCE