Smukfest offentliggør Live Camp-programmet

Smukfest offentliggør Live Camp-programmet

Som sædvanlig optræder blandt andre årets KarriereKanon-finalister

Smukfest er nu klar med programmet for sit Live Camp-program for tre opvarmningsdage søndag, mandag og tirsdag. Traditionen tro bliver tirsdagsprogrammet udgjort af de otte finalister til DR, Bandakademiet og Smukfests talentudviklingsforløb KarriereKanonen.

Programmet ser ud som følger:

Søndag den 4. august
Veremente – rosegold – Isbjörg – Alva Ravn – BYLJA – Tundra – Verdens Sidste Idé (billedet) – REEM – Fred the Nature

Mandag den 5. august
Karenina – Bilton Marten – Anton Walter – Zar Paulo – Bette – Kaaliyah – Theo X – Michael Williams – Mekdes – Williams88

Tirsdag den 6. august
Comedy på KH – Statisk – GIMI – Frida Diamant – Undertekst – ELYSS – Angående Mig – Høker - Patina

Der er også konkurrencestemning på Live Camp, for blandt de optrædende søndag og mandag bliver der kåret to vindere af en musikkyndig jury med blandt andet en repræsentant fra GAFFA. Den ene vinder, Live Camps Udvalgte, er det band eller den solist, der overordnet har givet den bedste optræden, og som får lov at åbne Smukfests hovedscene Bøgescenen onsdag. Den anden vinder, Tak Rock-Prisen, bliver uddelt til den kunstner, som dommerkomitéen ser og hører størst potentiale i.

Under KarriereKanonen kårer dommerkomitéen tre vindere, som modtager et skræddersyet talentforløb og får lov at spille på Smukfest 2020. I år spiller sidste års vindere, Ravi Kuma, Fravær og Tobias Albert, og blandt de tidligere vindere af konkurrencen kan nævnes i dag etablerede kunstnere som The Minds of 99, Katinka, Sonja Hald og Djämes Braun.

LÆS OGSÅ: Fuck jer. Kærlig hilsen Ravi Kuma


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA