Nyhed

Johnny Deluxe på vej med treer

Bandet udsender "De Knuste Hjerters Klub" til september

Den populære gruppe har to platinplader samt en stribe hits bag sig, og nu vil de forsøge at følge op på successen med deres tredje album, der er lige på trapperne.

Siden Johnny Deluxe brød igennem i 2003 som en del af P3's Karrierekanonen med singlen "Elskovspony", har de turneret som vanvittige, mens de har rystet hits som "Drømmer Jeg" og "Drenge Som Mig" af sig.

Næste skridt fra bandets side er udgivelsen af singlen "Så Er Det Sommer", der rammer download-butikkerne på mandag, og som samtidig er en forsmag på gruppens kommende album.


Johnny Deluxe har nemlig nu i samarbejde med svenske Martin Hansen (The Rasmus og Ana Johnsson) lagt sidste hånd på udgivelsen "De Knuste Hjerters Klub", der er gruppens tredje album.

Det kommende album udsendes 22. september.

ANNONCE