Nyhed

Chance the Rapper annoncerer første officielle album

GAFFA – alt om musik

På gaden i næste uge

Chance the Rapper har netop annonceret, at han den 26. juli udgiver et nyt album, The Next Day, der dermed deler titel med David Bowies album fra 2013. Det gjorde han i aftes i talkshowet The Tonight Show starring Jimmy Fallon.

Artiklen fortsætter under videoen

Ifølge Chicago-rapperen er der tale om hans første officielle album, da de tre forrige, herunder det succesfulde Coloring Book fra 2016 var mixtapes, fordi de blev givet væk som download eller stream. Coloring Book nåede en ottendeplads på den amerikanske hitliste, hvilket på det tidspunkt var en rekordhøj placering for en albumudgivelse kun udsendt som stream. Det var også det første rene streaming-album, der vandt en Grammy, hvilket det gjorde i kategorien Best Rap Album.


LÆS OGSÅ: Mellem gaden og Gud


Chance the Rapper udgav i maj singleforløberen "GRoCERIES" featuring ft. TisaKorean & Murda Beatz. Han skulle have optrådt på årets Roskilde Festival, men meldte afbud af ikke offentliggjorte årsager med mindre end to ugers varsel og blev erstattet af legendariske Wu-Tang Clan.

Rapperen kan i øvrigt også opleves på Ed Sheerans nye album.

LÆS OGSÅ: En helt ny dimension af det Sheeranske univers


Varm op med "GRoCERIES":

 


 

 

 


 

ANNONCE