Nyhed

Carcass headliner Danish Metal Awards

Årets internationale hovednavn til metal-prisuddelingen er fundet

For et stykke tid siden kunne vi her på GAFFA.dk fortælle, at A Kid Hereafter In The Grinding Light, Dawn Of Demise, Svartsot og The Arcane Order alle skulle optræde til årets DMeA Awards, der løber af stablen i Amager Bio den 15. november.

Nu er årets internationale hovednavn imidlertid fundet, og valget er faldet på engelske Carcass. Op igennem sidste halvdel af 80’erne og første halvdel af 90’erne gjorde Carcass sig bemærket inden for genren grindcore og tillagde genren et rocket element, hvilket resulterede i stilbetegnelsen rot’n’roll.

Carcass gik oprindeligt i opløsning i 1995, men opstod igen sidste år og har siden annonceret en stribe festivalkoncerter i hele Europa denne sommer. Dog ikke i Danmark. Derfor er Carcass’ optræden til Danish Metal Awards 2008 en noget eksklusiv affære, og bandet vil her spille et helt live-sæt.

Forsalget til DMeA er sat i gang på GAFFABillet.


Køb billetter her

ANNONCE