Nyhed

Celtic Frost opløst

Det schweiziske metal-band trækker stikket ud

I en meddelelse fra det schweiziske metal-band Celtic Frost lyder det, at bandet beklager at måtte aflyse deres festival-jobs til sommer. Årsagen er, at forsanger og guitarist Tom Gabriel Fischer har forladt bandet.

De resterende medlemmer Martin Eric Ain og Franco Sesa vil ikke forsætte med at indspille og turnere under navnet Celtic Frost, da de finder, at det ville være meningsløst uden et af de originale medlemmer. De to regner dog med at fortsætte med at lave musik.

Herudover håber de to også på at kunne snakke tingene igennem, og måske nå til en enighed med Tom Gabriel Fischer.

Præcist hvorfor Fischer har forladt bandet, melder historien ikke noget om. Martin og Franco ønsker imidlertid deres tidligere bandmedlem al mulig held og lykke og indrømmer, at hans beslutning lige nu er det bedste for bandet.


ANNONCE