x

Ghost vender tilbage til Danmark

Ghost vender tilbage til Danmark

De svenske spøgelses-rockere hjemsøger København og Forum Black Box den 26. november
 
Frontmanden Tobias Forge og hans alter ego "Cardinal Copia" samt resten af bandet besøgte senest landet, da de agerede opvarmning for Metallica under sidstnævntes koncert den 11. juli i Telia Parken. Nu vender de selv tilbage i headliner-rollen som en del af deres Ultimate Tour Named Death-turné, som senest har besøgt 32 spillesteder i USA og Canada, og nu altså også slår vejen forbi Europa og Danmark med melodiske heavysange og dystre, dæmoniske udtryk til følge. Den europæiske del af touren indledes den 16. november i Nottingham og afsluttes i Toulouse i Frankrig den 19. december, hvoraf Forum Black Box agerer ramme for uhyggen den 26. november.

LÆS OGSÅ: Metallica reddede sig ud fra ujævn start til publikumsekstase

Annonceringen kommer i kølvandet på udgivelsen af singlen "Faith", som er tredje singleudspil fra bandets seneste, Grammy-nominerede album, Prequelle. Hvis du er til hjernekirurgi, kan du se den makabre, officielle lyrikvideo, der medfølger "Faith" nedenfor.

Billetter kan købes fra nu på fredag den 9. august klokken 09.00 på livenation.dk og ticketmaster.dk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA