Nyhed

ASAP Rocky spiller sin første koncert efter løsladelse

GAFFA – alt om musik

Optrådte på festivalen Real Street i Californien

I går spillede den amerikanske rapper ASAP Rocky sin første koncert efter at have været varetægtsfængslet i Sverige i en måned. Rapperen optrådte på festivalen Real Street, der finder sted i Anaheim, Californien. I løbet af koncerten dukkede rapperen Tyler, The Creator uventet op og sammen med ASAP Rocky spillede nummeret "Who Dat Boy". 

Derudover fortalte rapperen under koncerten om sin oplevelse med at have tilbragt en måned i et svensk fængsel.


"I ved, hvor glad jeg er for at være her lige nu. Da jeg var væk – vent lige med moshpitten, det her er et sentimentalt øjeblik – det, jeg oplevede var sindssygt... Det var en skræmmende oplevelse, der har gjort mig ydmyg, men jeg er her nu, Gud er god. Selv de folk, der ikke fucker med mig har vist mig sympati. Folk har bedt for mig, og det var opløftende, når mit humør var nede. Jeg kan ikke takke jer nok, det var vildt. Hiphop har aldrig stået så stærkt sammen før.”

LÆS OGSÅ: ASAP Rocky løsladt

ASAP Rocky blev den 2. juli arresteret og sigtet for vold. Anklagerne hævder, at Rocky og to andre angreb en mand ved navn Mustafa Jafari. ASAP Rocky har efterfølgende sagt, at han handlede i selvforsvar og har nægtet sig skyldig. Rapperen blev løsladt fra fængslet den 2. august og afventer nu den endelige afgørelse, der forventes at komme på onsdag, den 14. august. ASAP Rocky gik under sin varetægtsfængsling glip af flere store koncerter, der var planlagt som del af hans verdensturné.


I videoen herunder kan du se koncerten med ASAP Rocky. Omkring 13 minutter inde kommer Tyler, The Creator på scenen, og 18 minutter inde fortæller han om sin tid i varetægtsfængsel.

ANNONCE