Festivalen Karrusel klar med fuldt program

Festivalen Karrusel klar med fuldt program

Musikfestivalen har offentliggjort Chinah som endnu et hovednavn.

Festivalen Karrusel er genopstået i en københavner-version, der for første gang bliver afholdt i et skovområde på Refshaleøen, det samme område, som Distortion Ø også bliver afholdt på.

I dag har Karrusel offentliggjort den endelige spilleplan, der ud over hovednavne som Dixon, Bremer/McCoy og Victor Ruiz byder på tilføjelsen af fire nye navne: det danske electro-pop-band Chinah, Frej Levins groovy house alter ego B From E, klubmusik dj-duoen Proper og dj’en Simone Ahà, som samler på obskur dansemusik fra hele verden. Karrusel-programmet byder i alt på 23 danske og udenlandske navne, der skal stå for 12 timers uafbrudt musik, når musikfestivalen løber af stablen i weekenden 30.-31. august.

LÆS OGSÅ: Elektropoppen eleveret til et nyt niveau

Festivalens op til 2500 gæster vil kunne opleve alt fra meditativ house over innovativ elektronisk pop til hårdtslående techno under åben himmel blandt træerne. I anledningen af festivalen bliver der opstillet en karrusel-forlystelse, og endelig indvies festivalen med en åbningskoncert med den danske duo Bremer/McCoy, der vil nulstille gæsternes sanser, før hele herligheden begynder. 

Festivalen Karrusel finder sted fredag 30. og lørdag 31. august 2019.

Billetter er til salg lige her. Se den fulde spilleplan:

SPILLEPLAN:

Fredag 30. august 2019

Manegen
16.00 Kamelkollektivet (NO)
18.00 Ena Cosovic (DK)
20.00 Bongo & Pusk (DK)
22.00 Chris Schwarzwalder (DE)
00.00 Victor Ruiz (BR)
02.00-04.00 Oliver Schories (DE)

Tribunen
19.00 Bremer/McCoy (DK)
21.00 King (DK)
22.00 Code Walk (live/DK)
00.00 Late Verlane (SE)
01.30 Kenton Slash Demon (live/DK)

Karrusellen
22.00-02.00 Simone Ahà (DK)

---
Lørdag 31. august 2019

Manegen
16.00 Proper (DK)
18.30 B From E (DK)
20.30 Kasper Bjørke (DK)
22.30 Perel (live/DE)
00.00 Jennifer Cardini (FR)
02.00-04.00 Dixon (DE)

Tribunen
19.00 Tü (DK)
20.30 Lleoh (DK)
22.00 School of X (DK)
23.30 Bjørn Svin (live/DK)
01.30 Chinah (DK)

Karrusellen
22.00-02.00 Simone Ahà (DK)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA