Nyhed

Se fuld spilleplan for Copenhagen Metal Fest

GAFFA - alt om musik

Kom i metal-himlen til september

I starten af måneden offentliggjorde Copenhagen Metal Fest samtlige af de 24 navne, der kommer til at udgøre festivalens fulde program den 20 og 21. september i København. Til festivalen kan blandt andet opleves Heidra, Livløs og Bersærk (billedet) og selvfølgelig mange, mange flere.

Nu er den endelige spilleplan klar, så metal-entusiaster kan få sat de afgørende krydser i kalenderen.

LÆS OGSÅ: Copenhagen Metal Fest klar med det færdige program



Festivalen præsenteres i anledning af HeavyMetal.dks 20 års-jubilæum, og forsøger ifølge eget udsagn at favne bredt: – Der vil være de store, etablerede bands, bands på vej frem og upcoming bands, som med Copenhagen Metal Fest får mulighed for at sætte et solidt aftryk. Danmark besidder i disse år et dynamisk og kvalitetsmæssigt stærkt metalvækstlag med et hav af understrømme og subgenrer. Mange danske bands udviser en stor originalitet og kreativitet i genfortolkningen af de klassiske genrer inden for metalmusikken.

Copenhagen Metal Fest løber af stablen på Amager Kulturpunkt, fordelt på de tre scener ZeBU, BETA og Amager Bio. Billetter kan stadig gribes gennem Amager Bio her.

ANNONCE