Nyhed

The Prodigy arbejder på ny musik efter Keith Flints død

GAFFA – alt om musik

"Tilbage i studiet for at lave larm"

The Prodigy har tilsyneladende besluttet sig til at fortsætte med at skabe musik under Prodigy-navnet efter sanger Keith Flints død i marts. I hvert fald har de netop lagt et nyt billede op på deres sociale medieprofiler, hvor deres musikalske hovedkraft Liam Howlett (billedet) skruer på noget udstyr.

"Tilbage i studiet for at lave larm," skriver de og fortsætter: "Spritnye Prodigy-numre er på vej, boom!" med hashags #theprodigy #weliveforthebeats #weliveforever #cantstoptherock”.


Artiklen fortsætter under opslaget

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Back in the studio making noise .. brand new Prodigy tunes are gonna roll , boooom #theprodigy #weliveforthebeats #weliveforever #cantstoptherock

Et opslag delt af The Prodigy official (@theprodigyofficial) den


De fleste fans lader til at være begejstrede for nyheden, med kommentarer som "Yes!", "Awesome", "Respect" og "Dette er, hvad Keith ville have ønsket", om end nogle også påpeger, at musikken ikke bliver helt den samme uden Keith Flint.

The Prodigy består i dag af Liam Howlett og sangeren Maxim. Det vides endnu ikke, om de nye numre er videreudviklinger af sange, som Keith Flint nåede at medvirke på, eller helt nye numre.


Keith Flint døde i marts, 49 år gammel. I maj udtalte retsmedicineren Linda Calder ifølge The Guardian, at hun formodede, at der var tale om selvmord, men at dette ikke kunne bevises endeligt.

LÆS OGSÅ: The Prodigy-bagmand: Keith Flint tog sit eget liv

Livslinien – telefon 70 201 201. Livslinien er en anonym telefonrådgivning samt netrådgivning for bl.a. mennesker med selvmordstanker, pårørende og efterladte. De har åbent hver dag fra kl. 11.00-3.00.


ANNONCE