Nyhed

Efterklang udgiver ny musikvideo med Helena Christensen

GAFFA.dk - alt om musik

Se Efterklang-forsanger Casper Clausen komme helt tæt på Helena Christensen i ny video til singlen “I dine øjne”. Videoen præsenterer den anden single fra Efterklangs femte album Altid Sammen med udgivelsesdato den 20. september.

I dag udkommer Efterklangs nye sang “I dine øjne”, som bliver en del af det fulde albumudspil Altid Sammen med udgivelsesdato fredag den 20. september. Albummet med den danske titel varsler en ny periode sprogmæssigt for Efterklang, der indtil videre har udtrykt sig på engelsk. 

LÆS OGSÅ: Efterklang er tilbage 


I videoen optræder den danske model Helena Christensen som billedside til trioens melankolske lydside og virker som en slags fortsættelse til gruppens juniudspil “Vi er uendelig”, som ligeledes var gæstet af modeldarling Christensen. “Vi er uendelig” var den første offentliggjorte single fra bandets kommende album Altid Sammen.

Efterklang består af forsanger Casper Clausen, Mads Brauer på synth samt elektronik og bassisten Rasmus Stolberg. Altid sammen er den danske trios femte albumudspil, siden de i 2004 udgav debutpladen Tripper.

ANNONCE