Nyhed

Scarlet Pleasure annoncerer forårsturné

GAFFA.dk - alt om musik

De danske pop-drenge tager på landevejen i foråret 2020

Scarlet Pleasure har udelukkende spillet festivalkoncerter i 2019, men allerede i begyndelsen af det nye år bliver der lavet om på det. Trioen har netop offentliggjort, at de skal spille i Danmarks fire største byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg. 

Gruppen kan opleves her:


23.04 Skråen, Aalborg
24.04 Train, Aarhus
30.04 Posten, Odense
01.05 Falkoner Salen, København

Billetterne sættes i salg på torsdag den 29. august kl. 10

LÆS OGSÅ: Sydlandsk hitparade i høj sol


Scarlet Pleasure har nydt kæmpestor succes siden deres debut i 2014. Med numre som ”Under the Palm Trees”, ”Heat”, ”Deja Vu” og ”Limbo” har gruppen brændt sig ind i bevidstheden på mange danskere. De har derudover modtaget et væld af musikpriser. Så sent som til GAFFA-Prisen i 2018 vandt ep'en Limbo eksempelvis prisen for "Årets danske udgivelse" og "Årets danske popudgivelse", ligesom gruppen blev "Årets danske band".

 


ANNONCE