x

VIDEOPREMIERE: Mobiloptagelser udgør musikvideo for ny dansk trio

VIDEOPREMIERE: Mobiloptagelser udgør musikvideo for ny dansk trio

- Vores første tanke var, at idéen var lidt langt ude

TigerSwan skrev for nylig ud til deres begyndende fanskare og efterspurgte private video-optagelser fra sommerens lyse nætter og mange fester. Resultatet er blevet videoen til den danske trios nye single “Young/Wild/Reckless”, som vi premierer nedenfor. Og som sangtitlen lægger op til, er der tale om en video, som emmer af sommer-løssluppenhed; fra studenterfester og strandture til en enkelt bar røv.

– Vi synes, at videoen indkapsler det, den danske sommer handler om: studentertiden, festivaler, kærlighed, strand og de lange lyse nætter. At se folk have en fest, nogle mere sindssygt end andre, er helt perfekt, synes vi. At folk har villet dele det med os, er vi dybt taknemmelige for. Vores første tanke var, at idéen var lidt langt ude, men det var et fedt dogme at have for videoen, at det primært skulle være private telefonoptagelser fra vores venner og bekendte.

TigerSwan dyrker en klassisk poplyd med dance-insipirerede drops og udkom med deres debutsingle “Too Old to Die Young” i 2017. Deres seneste single “Novocaine” blev valgt som Ugens Hit Tip på P4 i januar 2019. “Young/Wild/Reckless” udkommer på streamingtjenester fredag den 30. august.

Se videoen til "Young/Wild/Reckless":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA