John Mayer udgiver ny sang med making-of-video


Se manden bag Continuum hænge ud med sin hund og følg også tilblivelsen af den nye sang i musikvideoen

John Mayer har netop udgivet en ny sang med titlen “Carry Me Away” ledsaget af en musikvideo. I videoen kan du følge Mayers afslappede sangskrivnings- og indspilningsproces i studiet, mens han hænger ud med sin hund og er iført et pandebånd.

Den 41-årige Mayer udgav singlen “Guess I Just Feel Like” tilbage i februar. Derudover udkom han med sangen “New Light” i 2018.

LÆS OGSÅ: John Mayer til Danmark

John Mayer har offentliggjort to danske koncerter, en i Royal Arena den 6. oktober og en i Jyske Bank Boxen den 7. oktober. Sidst, den amerikanske musiker spillede i Danmark var i 2017, hvor Mayer også spillede i Jyske Bank Boxen og Royal Arena.

John Mayer debuterede i 2001 med Room for Squares og har i alt udgivet syv studiealbum, senest The Search for Everything i 2017, og han arbejder nu på et nyt. Mayer har i alt modtaget syv Grammyer og har solgt mere end 20 millioner album.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA