x

Jamie Cullum vender tilbage til dansk jord

Jamie Cullum vender tilbage til dansk jord

Danskerne kan glæde sig til at opleve jazzsangeren og -pianisten Jamie Cullum, når han i maj giver koncert i København og Aalborg

Jamie Cullums lyd har ændret sig en del, siden han i 1999 udgav det jazzede debutalbum Heard It All Before. Nu er han 40 år, har modtaget to Golden Globes og en Grammy og tidligere på året udgav han sit ottende album Taller, der trækker på et mere poprocket udtryk, men stadig med et af jazzens favoritinstrumenter, klaveret i front. Den 21. og 22. maj kan man opleve briten i action ved klaveret og på scenen, når han kommer til henholdsvis DR Koncerthuset i København og Musikkens Hus i Aalborg. 

LÆS OGSÅ: Charmerende og sprudlende Cullum

Cullum er efterhånden kendt som en artist, der er glad for at gæste Danmark og har til sine seneste koncerter vist sig som en ægte entertainer med masser af britisk charme a la Robbie Williams. GAFFAs anmelder gav Cullum fem stjerner, da han besøgte selvsamme spillested i Aalborg tidligere dette år med ordene "Cullum var både charmerede og sprudlede over for publikum med et varieret sæt, bestående af velspillede klassikere, velfungerende premierer og populære hits".      

Billetsalget begynder 13. september klokken 10 via spillestedernes hjemmesider.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA