Nyhed

James Arthur optræder i København

GAFFA.dk – alt om musik

Den engelske singer-songwriter James Arthur spiller i Store Vega den 4. februar 2020 som en del af The YOU Tour.

Nyheden om turnéstoppet i Danmark kommer i forbindelse med udgivelsen af en ny single fra James Arthur. Tracket har fået titlen ”Treehouse” og kan høres herunder. Samtidig ved vi også, at Arthurs tredje studiealbum, YOU, udkommer 18. oktober i år. På det nye album kan man blandt andet glæde sig til at høre hitsinglerne ”Naked”, ”Empty Spaces” og ”Falling Like the Stars”.

LÆS OGSÅ: GAFFA-Prisen-aktuelle Lewis Capaldi opnår kæmpe karrieremæssig triumf


James Arthur blev for alvor verdenskendt, da han vandt den britiske udgave af X Factor i 2012. Sidenhen er det blevet til flere hitliste-toppende singler, og charmøren fra Middlesbrough har langt over en milliard streaminger på Spotify. Alene hittet ”Say You Won’t Let Go” er en af kun 18 sange på verdensplan, der har opnået en milliard streaminger i sig selv.

Billetter til koncerten i Købehavn kan fra fredag den 13. september klokken 11 købes her.


ANNONCE