Nyhed

L.O.C. annoncerer sidste koncert i 2019

GAFFA.dk - alt om musik

K.B. Hallen danner ramme for årets sidste koncert med rapperen

L.O.C. har i dag annonceret på sin Instagram, at koncertåret 2019 for hans vedkommende afsluttes med en sidste koncert den 7. december i K.B. Hallen. Se opslaget herunder. 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 

KB Hallen 7/12! Billetsalget starter i morgen kl. 09:00


Et opslag delt af Liam O'Connor (@l.o.c.) den

Billetter er som foreskrevet nu tilgængelige via linket her.


2019, som for L.O.C. ellers har bestået af koncerter i Danmarks fire største byer tilbage i april samt en række optrædener på nogle af landets største festivalsadresser, heriblandt Tinderbox, NorthSide, Nibe og Jelling, afsluttes altså i København. 

LÆS OGSÅ: L.O.C.-INTERVIEW: "Måske er jeg ved at blive en sur gammel mand?”

Selvom fødselsattesten efterhånden afslører en alder på de 40 år, modbeviste aarhusianeren hen over sommeren sit eget udsagn om, at han "måske er ved at blev en sur gammel mand" og affejede samtidigt eventuelle, hypotetiske anklager om afdankethed. Eksempelvis bed den bidske veteran fra sig under sin optræden i Ådalen, og vores anmelder kvitterede prompte med fem ud af seks stjerner. 

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Bidsk veteran indtog NorthSide


Selvom udgivelsesdatoen endnu er uvist, venter nyeste skud på album-stammen fra en af Danmarks (evigt) lysende stjerner angiveligt lige rundt om hjørnet. Herfra ramte "Drømmen Er Vores" gaden for blot ti dage siden. Se musikvideoen til førstesinglen herunder. 

ANNONCE