Nyhed

FKA Twigs og Future sammen på ny single – se video

GAFFA.dk – alt om musik

"Jeg elsker, når han bliver emo"

FKA Twigs har udgivet en ny single, "Holy Terrain" med Future på gæstevokal. Hun er også klar med en stilfuld video, hvor hun og en række dansere bevæger sig graciøst rundt til sangen i et ørkenlignende landskab. Se videoen, der er instrueret af FKA Twigs selv i samarbejde med Nick Walker, på YouTube.

Om samarbejdet med Future fortæller den engelske sangerinde og sangskriver til magasinet i-D: "Jeg skrev til ham, og han svarede straks, og jeg var sådan: 'Åh Gud, han har lige svaret mig!'" og fortsætter:


"Hans vers er smukt. Han taler om sine fiaskoer som mand, hvordan han undskylder og beder om heling. Jeg elsker Future, når han er trist. Jeg elsker, når han bliver emo, når han udtrykker sig selv."

"Holy Terrain" er anden singleforløber for FKA Twigs' andet album, Magdalene, som udkommer 25. oktober.

LÆS OGSÅ: FKA Twigs annoncerer album


ANNONCE