x

Lisa Ekdahl til Danmark – i nyrenoveret musikhus

Lisa Ekdahl til Danmark – i nyrenoveret musikhus

Lisa Ekdahl gæster Tinghallen i Viborg i den 9. maj 2020

Det skandinaviske pop-ikon Lisa Ekdahl har betaget sit publikum i årtier, og nu har hun netop annonceret en forårsturné, der altså gør holdt i det midtjyske. Tinghallen i Viborg er ved at blive renoveret, og efter planen skal den stå klar og udvidet umiddelbart før koncerten med Lisa Ekdahl. I den brede musikbevidsthed er Lisa Ekdahl nok mest kendt for hitsinglen ”Vem Vet”, og det er især hendes skandinaviske skrøbelighed, som vækker genlyd både i og uden for Skandinavien.

LÆS OGSÅ: Lillepige-persona udspændt mellem styrke og skrøbelighed

Jeg er virkelig stolt over, at det er lykkedes at få Lisa Ekdahl til Viborg. Hun har en fantastisk stemme og nogle fantastiske sange, som passer perfekt ind i de nye rammer, fortæller direktør i Tinghallen, Claus Donslund og fortsætter:

– Med plads til 2.167 siddende publikummer bliver den nye koncertsal én af de største i Danmark, og derfor vil vi også arbejde målrettet på at trække internationale artister til Viborg.

Lisa Ekdahl brød igennem den offentlige lydmur i 1994, og med sin særlige blanding af jazz, bossanova og pop og tekster på både svensk og engelsk har Ekdahl indtaget store scener i mange lande.

Koncerten er indtil videre Ekdahls eneste i Danmark i 2020.

Billetter til koncerten bliver sat til salg på fredag den 13. september klokken 10 lige her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA