x

Jada giver ekstrakoncert

Jada giver ekstrakoncert

Den danske sangerinde har netop annonceret en ekstrakoncert på Vega i København.

Da nyheden om Jadas forestående danmarksturné ramte medierne tidligere i år, vakte det stor begejstring blandt musikelskere. Koncerten i hjembyen København er allerede udsolgt, men nu er det offentliggjort, at Jada har fundet luft i kalenderen til at afholde en ekstra koncert i Vega. En nyhed, der uden tvivl vil falde i god smag hos sangerindes allerede trofaste fanskare. Ekstrakoncerten kommer til at løbe af stablen den 7. februar 2020.

Jada har i løbet af 2019 høstet et hav af priser og flotte anmeldelser. Hun har hevet Carl Prisen, P3 Guld og Steppeulven hjem og er nomineret til to Danish Music Awards, der uddeles 17. oktober, som "Årets nye danske navn" og "Årets nye danske livenavn". Debutalbummet I Cry A Lot har ligeledes modtaget stor hæder. GAFFAs egen anmelder var også særdeles begejstret for udspillet.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Fornem debut fra en af Danmarks største nye stemmer

Billetter til ekstrashowet i Vega kan købes fra på fredag den 13. klokken 10 lige her.

Billetter til resten af turnéen er sat i salg og kan købes her.

23/01 Aalborg, Studenterhuset Aalborg

24/01 Silkeborg, Kedelhuset

25/01 Aarhus, Train

30/01 Fredericia, Tøjhuset

31/01 Roskilde, Gimle

01/02 Odense, Magasinet

06/02 Næstved, Grønnegades Kaserne Kulturcenter

07/02 København, Store Vega [EKSTRAKONCERT]

08/02 København, Store Vega [UDSOLGT]


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA