Nyhed

Girl In Red udgiver blodrød video til "Bad Idea!"

GAFFA.dk – alt om musik

Girl In Reds kærlighed til det personlige og selvgjorte kan ses i videoen til "Bad Idea!", som hun selv har instrueret og fået optaget med analog film.

Den 20-årige nordmand Marie Ulven skriver ærlige sange fra sit soveværelse under aliaset Girl In Red. Hun er kendt for at skrive, producere og indspille sine sange selv, og videoen til "Bad Idea" passer perfekt ind i Girl In Reds analoge dna. Videoen har et flot klart udtryk, hvor den røde farve sammen med fortrydelsen over igen at have gjort noget dumt i kærlighedens navn breder sig ud på analog film.  

LÆS OGSÅ: BEDST LIGE NU: 12 håndplukkede tracks


Girl In Red dyrker guitarriffs, følelsesmættede ligefremme tekster og gennemført indie-rock. Hendes tilbagelænede slackerrock-stil trækker tråde til canadieren Mac DeMarco, især i deres kærlighed til hættetrøjer og åbne personligheder. Girl In Red kan opleves i Danmark den 12. november i Lille Vega som en del af hendes mission om at dække hele verden i sit røde skær med World In Red Tour

ANNONCE