Nyhed

Thom Yorke taler ud om sin eks-kones død – hør interviewet

GAFFA.dk - alt om musik

Yorke taler i interviewet om alt fra sine yndlingssange over sin afdøde eks-kone til sin utilfredshed med Radioheads kommercielle succes

Thom Yorke medvirkede i går i BBCs radioprogram Desert Island Discs, hvor han blandt andet delte ud af de otte numre, han ville tage med sig, hvis han var strandet på en øde å. 

Den 50-årige Radiohead-frontmand valgte følgende sange: Scott Walker - “It’s Raining Today”, Nina Simone - “Lilac Wine”, R.E.M. - “Murmur”, Talking Heads - “Born Under Punches”,  Sidney Bechet - “Blue Horizon”, Neil Young - “After the Gold Rush”, Aphex Twin & Squarepusher - “Freeman Hardy & Willis Acid” og Ravel - “Le Jardin Feérique” af Marielle & Katia Labèque, hvor sidstnævnte sang inspirerede Thom Yorke til at udforske komposition af klassisk musik.


LÆS OGSÅ: Dystopisk solo-hovedværk et sted mellem Orwell og Jung

Thom Yorke fortalte derefter om sin afdøde eks-kone Rachel Owen, som Yorke havde været i et 23-årigt forhold med, og som døde af kræft i 2016.

“Det var en virkelig svær tid, da børnenes mor døde, og vi gik meget igennem. Det var virkelig hårdt. Hun led en del, og min ambition har været at sikre, at vi er kommet udmærket igennem det, og jeg håber, det er det, der sker,” fortæller Thom Yorke i interviewet.


Derudover omtalte Yorke sit ubehag omkring Radioheads tidlige kommercielle succes:

“Jeg blev vred. Jeg er en ekstremt vred person… Jeg tog fat i rattet og kørte alle over, og jeg var ligeglad med, hvem jeg sårede eller hvad jeg sagde. Flere år senere satte jeg mig ned med bandet og undskyldte.”

LÆS OGSÅ: GUIDE: 18 timers OK til din Computer – del 3


Radiohead-forsangeren kaldte også sig selv for en “hykler”, da han har ført kampagne mod klimaændringer, imens han selv har fløjet verden rundt i jetfly for at turnere. Du kan høre hele interviewet her.

Tidligere i år udgav Yorke soloalbummet ANIMA, der modtog seks ud af seks stjerner og en stor anbefaling fra vores anmelder. 

Radiohead udgav tidligere i år 18 timers musik på Bandcamp, efter en hacker krævede 150.000 dollars i løsesum for ikke at udgive materialet.


 

ANNONCE