TV-2-sangeren atter kurator til Uden for Sæsonen i september
Fra den 18.-20. september 2008 afvikles endnu engang ”Uden for Sæsonen” under Bornholms Kulturuge.
Vanen tro har kurator Steffen Brandt har samlet en række danske kunstnere til et musikalsk eksperiment, der bringer kunstnerne ud af deres vanlige omgangskredse og ind i nye originale samarbejder, hvor – med arrangørernes ord – ”erfaring og ungdom, rutine og talent mødes. Et eksperiment, der udfordrer vanetænkningen.”
Med Steffen Brandt som ankermand vil koncertrækken byde på optrædener af den meget anmelderroste debutant Aura sat over for en af vores største, nulevende forfattere, nemlig Benny Andersen. Dertil sættes Kasper Eistrup fra Kashmir, den finurlige, poetiske sanger og sangskriver Annika Aakjær og det bornholmske accordeon-talent Bjarke Mogensen.
Kunstnerne bliver bakket op af den svenske multiinstrumentalist Gustaf Ljunggren og en jazztrio bestående af pianisten Christoffer Møller, Jeppe Skovbakke (bas) og Jeppe Gram (trommer).
Kunstnerne kan opleves ved tre koncerter, hvor de optræder sammen, men med varierende repertoire.
Koncerterne finder sted følgende dag:
Torsdag den 18. september kl. 20.00:
Scala Gudhjem
Brøddegade 10, Gudhjem
Fredag den 19. september kl. 20.00:
Kyllingemoderen, Christianshøjkroen
Segenvej 46, Almindingen
Lørdag den 20. september kl. 20.00:
Gallakoncert. Musikhuzet Bornholm
Store Torv 6, Rønne
Billetsalg: MusikExperten, Rønne, tlf. 5695 3345.
Og Expert Nexø Radio/TV, Neksø, tlf. 5649 2158.
Billetpris: Forsalg 220,- // I døren 250,-
Koncertrækken er støttet økonomisk af Bornholm Kulturuge, Bornholms Regionskommunes Musikudvalg, Bornholms Regionskommunes Fritids- og Kulturudvalg, DJBFA, Dansk Rock Samråd samt Fagudvalget for musik under Kulturministeriet.
Arrangørerne er Musikhuzet Bornholm i samarbejde med Dansk Rock Samråd, Steffen Brandt, producent Gitte Grønfeld Wille og Bornholms Kulturuge.
Tidligere års Uden for Sæsonen-koncerter har budt på blandt andre Ane Trolle (Trolle/Siebenhaar, JaConfetti), trompetisten Palle Mikkelborg, filmskaberen Jørgen Leth, det musikalsk/lyriske makkerpar Lone Hørslev og Mads Mouritz, Ensemble MidtVest, Dicte, Lars H.U.G, Henriette Sennenvaldt, Lise Westzynthius i duet med Sebastian og mange flere.