Nyhed

Rasmus Walter annoncerer nyt album og varsler tour

GAFFA.dk - alt om musik

Rasmus Walter har udsendt ny single, annonceret nyt album og offentliggjort ny turné.

Da Rasmus Walter i fredags udgav singlen "Finder vej", var det den første dansksprogede single i tre år fra sangskriverens pen. Samtidigt markerede den retningen for troubadourens kommende album, som er forventes at udkomme i begyndelsen af det nye år. Sangen handler om parforholdet, og hvordan hverdagens trummerum kan skabe kløfter i netop det.

"Men jeg ville gerne lave et nummer, som beskrev den følelse af at være tæt på et menneske, samtidig med at føle sig langt fra, uden at panikke over det, da man begge godt ved, at det er den samme vej vi skal ned af," udtaler Rasmus Walter.


LÆS OGSÅ: Veloplagt vikar med glimt i øjet

Da Rasmus Walter i 2018 overraskede de fleste med udgivelsen af et engelsksproget nummer, "Heart of Stone", spirede en idé om at lave et engelsk album i baghovedet på Rasmus Walter. Dog ændrede festivalsæsonen på det.

Men til sommerens koncerter, og specielt på Smukfest, kunne jeg bare mærke, at det giver noget helt særligt, når man står på en scene og skråler ens følelser ud på sit modersmål, samtidig med at folk synger med.


Ud over at man kan se frem til et album med Rasmus Walter, har han nu også annonceret, at han drager af sted på en Danmarksturné i begyndelsen af det nye år. 

Turnéen ser ud som følger:

6 feb. Odense, Odeon
7 feb. Silkeborg, Musikteater
8 feb. Aalborg, Musikkens Hus
 26 feb. Koncertsalen, DR Koncerthuset
27 feb. Aarhus, Musikhus
28 feb. Ringsted, Kongrescenter
29 feb. Roskilde, Kongrescenter


Hør Rasmus Walters seneste single her:

ANNONCE