x

Norske Highasakite kommer til Danmark

Norske Highasakite kommer til Danmark

Det norske indie-popband spiller i Store Vega den 1. maj 2020.

Highasakite brød igennem den kommercielle lydmur med albummet Silent Treatment tilbage i 2014. Albummet tilbragte mere end to år på den norske Top 40-albumliste, og popudgivelsen gav også genlyd i store dele af resten af verden. Debuten høstede megen international ros fra blandt andet Pitchfork. Siden har gruppen spillet på store festivaller som Glastonbury, Øya og endda vores egen Roskilde. 

LÆS OGSÅ: Highasakite: Silent Treatment

Bandet blev grundlagt i 2010 af Trond Bersu (trommer) og Ingrid Helene Håvik (vokal). Bandets lyd er spækket med synth og hårdtslående elektroniske beats. Efter en optræden på Øya Festival i Norge opdagede selveste Bon Iver duoen, og Highasakite har senere turneret med Bon Iver.

Highasakite har et nyt album på bedding (The Bare Romantic), og singlen "Can I Be Forgiven" fra pladen er netop udgivet. Hør den nedenfor.

Trond Bersu har i øvrigt arbejdet tæt sammen med Lydmor på hendes seneste album, I Told You I'd Tell Them Our Story fra 2018.

Billetter til showet kan købes her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA