x

Blur og All Saints kæmper for Glastonbury til sommer

 Blur og All Saints kæmper for Glastonbury til sommer

En række af englands kendeste festival-elskere, har startet en underskriftindsamling i forsøg på at få Glastonbury Festival afviklet til sommer. Den engelske festival er blevet aflyst I år, bl.a. pga. tragedien på Roskilde Festival 2000, og pga. det meget store antal gæster, der sidste år snød sig ind på festivalen.

Forsøget på at få Glastonbury Festival 2001 tilbage på skinnerne, anføres af de to DJ's Pete Tong og Zoe Ball, der sammen med medlemmer fra Blur og All Saints, står bag underskriftindsamlingen "Save Our Glasto". De første 70.000 underskrifter, af de 1.000.000 der er målet, er allerede strømmet ind. Underskrifterne vil blive sendt til den engelske kulturminister Chris Smith, i håb om at regeringen vil finansiere en "supermur", der skal holde de billetløse festivalgængere ude. Glastonbury Festival's grundlægger og arrangerør Michael Eavis talte allerede I September 2000 om en sådan "supermu"r, der ville koste ca. 1 million pund - men det var åbenbart ikke nok til at sikre årets udgave af festivalen.

På trods af det velmente forsøg på at genoplive årets Glastonbury Festival, afviser en talsmand for festivalen enhver forbindelse med underskriftindsamlingen, og forsikrer at en sådan ikke vil bære frugt. "Vi kommer tilbage næste år. Vi tager helt bestemt en pause i år", lyder det fra festivalen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA