Nyhed

Queen giver Trump nye problemer

GAFFA.dk – alt om musik

En uge efter Donald Trumps ulovlige brug af Princes “Purple Rain”

I sidste uge valgte Donald Trump ulovligt at bruge Princes “Purple Rain” under en begivenhed i den afdøde popstjernes hjemby, Minneapolis, og nu har den amerikanske præsident jokket i spinaten igen, skriver Consequence of Sound.

Denne gang har den tidligere realitystjerne med den usædvanlige hårpragt valgt at bruge en anden klassiker til at fremme sit eget budskab, og møder igen den sædvanlige modstand mod det. Trump brugte nemlig Queens monsterklassiker “We Will Rock You” fra 1977’er-pladen News of the World i en kampagnevideo.


LÆS OGSÅ: Trump tager tykt pis på Joe Biden – med Nickelback

Repræsentanter for det verdenskendte rockband var hurtigt ude at erklære, at de havde taget juridiske skridt i copyright-sagen.

“We Will Rock You” blev brugt i forbindelse med en kampagnevideo, der blev delt på Trumps Twitter-profil forrige onsdag og siden er blevet fjernet, men under den korte cirkuleren i cyberspace nåede videoen alligevel at nå over en million af den kontroversielle præsidents tilhængere.


Det er ikke første gang, at Donald Trump bruger musikalske værker af Freddie Mercury & co. Allerede i 2016 brugte han slagsangen “We Are The Champions” under den republikanske nationalforsamling. Kort derefter kom der flere interviews, hvor den legendariske Queen-guitarist Brian May forklarede, at bandet overhovedet ikke havde noget ønske om at blive forbundet med den kommende "leder af den frie verden".

ANNONCE