x

Bros gendannes og turnerer muligvis

Bros gendannes og turnerer muligvis

Tvillingerne med den nærmest arketypiske 80'er-æstetik slutter sig nu angiveligt til de legioner af gendannede bands, der er på landevejene i disse år.

Hører man til dem, der dansede til og sang med på hits som "Drop the Boy" og "When Will I Be Famous?" sidst i 80'erne, kan man således højst sandsynligt få mulighed for at genopfriske minderne live, idet brødrene i et interview til BBC mere end antyder muligheden for en turné.

"Hvis vi kan få numrene til at fungere og spillestederne til at fungere, er vi klar. At være musiker er ligesom at være politiker: man må gøre alle tilfredse", sagde Matt Goss, som sammen med tvillingebroderen Luke og bassisten Craig Logan udgjorde den populære gruppe Bros.

"De er stadig temmeligt vanvittige", sagde Goss om gruppens fanskare, de såkaldte Brosettes. "De kunne finde ud af at more sig, det er sådan, jeg har det. Jeg tror, at alle, der gik til en Bros-koncert, havde det alletiders, og det er grunden til, at vi alle er enige om, at det kunne være sjovt, hvis vi gjorde det", siger Goss om den mulig gendannelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA