Nyhed

Kanye West bekræfter endelig udgivelsesdato for nyt album

GAFFA.dk - alt om musik

Kanye West fortæller, at Jesus Is King udkommer denne fredag.

Så skulle den være god nok. I et Twitter-opslag har Kanye West offentliggjort et billede af en blå vinylplade med teksten ""JESUS IS KING" OCT 25TH", og den dato er ikke helt ligegyldig. Det er nemlig samme dag, som filmen Jesus Is King, som omhandler Kanyes meget omtalte Sunday Services udkommer. Jesus Is King har haft en turbulent historie. Udgivelsen var til at starte med fastsat til sidst i september, men flere udsættelser og udmeldinger senere ser det altså ud til, at det først kommer på fredag.

LÆS OGSÅ: Polariserende provokationer: Making Kanye great again... eller?

Jesus Is King forventes at være en stærkt gospel-inspireret affære i kølvandet på Kanyes Sunday Service-optrædener samt den bibelske trackliste. Det er dog ikke til at sige, hvad der nu vil ske med det nye album.


Kanye West har efterhånden for vane at annoncere et nyt album, for derefter at udskyde udgivelsesdatoen, eller slet ikke udgive noget album. Sidste år annoncerede hiphop-stjernen, at et nyt album med titlen Yandhi ville udkomme sidst i september 2019, men først blev udgivelsesdatoen skubbet til november, hvorefter pladen endte med aldrig at udkomme.

Fans vil uden tvivl krydse fingre for, at plade-aktuelle Kanye West dukker op på en af sommerens festivalplakater. Især Roskilde Festival forventes at have et stort line-up i vente til deres 50 års jubilæum.

ANNONCE