Nyhed

Justin Bieber udgiver nyt album før jul – på én betingelse

GAFFA.dk – alt om musik

Justin Bieber er tilsyneladende klar til at udgive et album før jul.

Den canadiske megastjerne har teaset fans med et Instagramopslag. Præmissen for, at Bieber udgiver et album før jul, er at et Instagram-opslag fra hitmageren opnår minimum 20 millioner likes. I skrivende stund har opslaget opnået svimlende 5,3 millioner likes, og selveste DJ Khaled har endda delt opslaget på sin egen Instagram-profil. Den danske radio- og podcaststjerne Peter Falktoft har ligeledes smidt et like i puljen.

LÆS OGSÅ: Åbenhjertig Justin Bieber: "Jeg har taget alle de dårlige valg, jeg kunne"


 

 
 
 
 
 
View this post on Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Share it, like it, post in your story, I gotta see the demand ;) love you guys pumped for it! I’m almost done but your support will make me move faster

A post shared by Justin Bieber (@justinbieber) on


 

Tidligere på ugen pegede Justin Bieber også i hvilken retning, hans nye album følger. I et andet Instagram-opslag postede sangeren et billede med teksten "R&Bieber", så mon ikke vi kan se frem til en mere følsom Justin på det kommende album?

Efter en turbulent periode blev Justin Bieber gift med Hailey Baldwin i 2018. Og det har tilsyneladende betydet meget for popstjernen. I et Instagram-opslag fra starten af september satte Bieber ord på ægteskabet: "man lærer tålmodighed, tillid, forpligtelse, venlighed, ydmyghed og alle de ting, der skal til for at være en god mand".


Justin Biebers seneste album, Purpose fra 2015, indeholdt verdenshit som "Sorry", "What Do You Mean?" og "Love Yourself".

ANNONCE