Nyhed

Malurt spiller på dansk festival

GAFFA.dk - alt om musik

Legendariske Malurt, med Michael Falch i spidsen, skal spille på Nibe Festival i 2020.

40 år efter Malurts ikoniske debutalbum, Kold Krig, vender de danske rockere tilbage til scenen og tager på turné. Nibe Festival har haft held til at booke de erfarne spillemænd i 2020. Malurt står øverst på plakaten sammen med uhyre populære Lukas Graham til næste års udgave af festivallen. 

LÆS OGSÅ: En revitaliseret Falch finder en højere flyvehøjde


Malurt er en navnkundig instans inden for dansk rock. Bandet har stået bag hits som ”Kold Krig”, ”Mød Mig i Mørket”, ”Superlove” og ”Den Eneste i Verden”. Siden dannelsen i 1977 har gruppen dog haft forskellige konstellationer. Frontmand Michael Falch oplyser, at det kommer til at være formationen fra albummet Black-out fra 1982, og altså ikke besætningen fra det jubilerende debutalbum, som fans kan se frem til gensyn med. Denne 1982-besætning består af Falch på vokal og guitar, trommeslager Peter Mors, bassist Dia Nielsen, keyboard-spiller Pete Repete og guitarist Christian Arendt.

Det er i øvrigt bandets tredje gang på Nibe til sommer, efter optrædender i 1991 og 1992.

ANNONCE