Lisa Nilsson bringer stor forestilling til Danmark

Lisa Nilsson bringer stor forestilling til Danmark

Den svenske sangerinde og skuespiller indtager de danske skrå brædder med succesfuld forestilling

Lisa Nilsson er lige nu aktuel med forestillingen Kvinnan som är jag, der har imponeret de svenske anmeldere og tager nu showet til Danmark, hvor hun til næste år vil optræde i Danmarks fire største byer – København, Aalborg, Aarhus og Odense. 

Forestillingen kombinerer elementer af både musik, dans, storytelling og humor og fortæller den svenske sangerindes personlige historie, der spænder tilbage til begyndelsen af hendes karriere og til nu, hvor hun blandt andet gør op med det diva-billede, der blev tegnet af hende i 90’erne. 

LÆS OGSÅ: Lisa Nilsson: Tivoli, København

Lisa Nilssons gennembrud i Skandinavien kom med udgivelsen af det tredje album Himlen Runt Hörnet i 1992. Den svenske sangerinde blev dog for alvor kendt i Danmark, da hun sang de danske fans hjem på titelsangen til den populære Hella Joof-film En kort, en lang i 2001.

Derudover har Lisa Nilsson i de senere år udvidet sit kreative repertoire med skuespil og spillede blandt andet en større rolle i den danske spillefilm Gud Taler Ud fra 2017.  

De danske fans kan opleve Nilsson i nyt format, når hun til foråret indtager de skrå brædder på Danmarks store koncert- og teatersale på disse datoer:

05.03.20: København, Tivoli, Glassalen

06.03.20: København, Tivoli, Glassalen

07.03.20: København, Tivoli, Glassalen

02.04.20: Aarhus, Musikhuset Aarhus, Store Sal

03.04.20: Aalborg, Musikkens Hus, Koncertsalen

05.04.20: Odense, Odeon

Billetsalget starter 31. oktober klokken 10.00, og billetterne kan købes her.

Varm op med “En kort, en lang”


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA