Nyhed

Sebastian Lind giver koncert med nye sange

GAFFA.dk - alt om musik

Sebastian Lind headliner igen sit eget show – denne gang i København.

Singer-songwriter Sebastian Lind optræder på Hotel Cecil den 11. april 2020. Sebastian Lind debuterede i 2010, og siden blev han nomineret som P3-talentet og har desuden fået betydelig airplay i Statsradiofonien og givet en lang række koncerter. Showet på Hotel Cecil bliver dog hans første i København i to år og fungerer samtidig som release for et spritnyt album.

LÆS OGSÅ: INTERVIEW: Sebastian Lind: "Jeg forvalter opmærksomheden bedre i dag"

─ Jeg glæder mig til at introducere et hav af ny musik, og ikke mindst en fornyet Sebastian Lind. Det er for lang tid siden, jeg har hilst på mine fans, og med et nyt album under armen føler jeg mig endelig helt klar til at vise folk, hvad jeg går og fifler med. Selvom koncerten fungerer som release, kan man ud over de nye melodier stadig forvente at høre sange fra mine gamle album, fortæller Sebastian Lind i forbindelse med annonceringen af koncerten.


Sebastian Lind spillede under Spot Festival i Aarhus i 2017, og her var GAFFAs anmelder ret begejstret for den unge troubadour. 

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Sebastian Lind kastede fortryllende besværgelse over Aarhus midtby

Billetter til showet i København kan erhverves her.

ANNONCE