Beck udgiver sang fra nyt album – hør det her

Beck udgiver sang fra nyt album – hør det her

Beck udgiver den 22. november albumet Hyperspace. Et album, som er hans 14.

I dag har amerikanske Beck udgivet sangen "Dark Places", som også kommer til at florere på sangerens kommende album. Et album, han altså planlægger at udgive senere i november. "Hyperspace" indeholder 11 tracks, og syv disse nye numre er produceret og skrevet i samarbejde med stjerneproduceren Pharrell Williams. 

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Kalejdoskopisk pragtkoncert fra Beck og band

Idéen til samarbejdet stammer tilbage fra 2012.

"Jeg har altid haft lyst til at lave en sang med ham. Vi har haft et venskabeligt forhold gennem årene, og i 2012 mødtes vi og snakkede om at lave noget sammen, men Pharrell endte med at udgive en sang med Daft Punk, og så kom "Blurred Lines" og "Happy"", siger Beck ifølge NME. Også Coldplays Chris Martin er med på Hyperspace.

Becks seneste album er Colors fra 2017, som musikeren vandt to Grammyer for, "Best Alternative Album" og "Best Engineered Album, Non-Classical". Et album, som GAFFAs anmelder kvitterede for med fire ud af seks stjerner. 

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Beck har kridtet danseskoene på strømlinet og sprudlende udspil

"Dark Places" er en drømmende indiepop-sang, og du kan høre den her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA