Nyhed

Trippie Redd giver dansk koncert

GAFFA.dk – alt om musik

Soundcloud-rapperen kommer til København

Trippie Redd har annonceret en stort anlagt verdensturné med navnet Love Me More Tour, og karavanen gør holdt i København den 30. marts 2020, når Trippie Redd giver sin første danske koncert i Vega. Han skulle have spillet sidste år på festivalen Hafnia Zoo, men aflyste – og siden blev hele festivalen aflyst. Arrangørerne lovede en ny festival i 2019, men har ikke givet lyd fra sig siden sommeren 2018.

LÆS OGSÅ: Den danske urbanfestival Hafnia Zoo er aflyst


Trippie Redd er inspireret af kunstnere som T-Pain, Gucci Mane og Lil' Wayne, så der er lagt i kakkelovnen til en vild fest i foråret 2020.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Stor fanfare uden det store trip

Trippie Redd begyndte karrieren på Soundcloud, hvor han udgav sange, som hurtigt fik relativt stor opmærksomhed. Han flyttede fra hjemstaten Ohio til Atlanta i Georgia, og det begyndte at gå stærkt for den unge rapper. Han fik sit kommercielle genembrud med hittet "Dark Knight Dummo", som han lavede i samarbejde med allestedsnærværende Travis Scott.


Det officielle debutalbum, Life's A Trip, udkom i 2018.

Billetsalget starter den 15. november klokken 10 lige her.


ANNONCE