x

Kvelertak indtager Danmark

Kvelertak indtager Danmark

Norske Kvelertak indtager Amager Bio i København den 26. februar 2020

Hardrock-bandet Kvelertak, der i sommer spillede på Copenhell, kommer tilbage til Danmark næste år, hvor de vil tage hårdt fat om Amager Bio den 26. februar.

Kvelertak udgiver inden længe ny musik, som de tager med sig, når de drager tilbage til Amager for tredje gang i 2020.

Bandet blev dannet i 2007 i den norske by Stavanger og udkom i 2010 med en selvbetitlet debutplade. 2013 så udgivelsen Meir, og i 2016 udgav bandet det tredje album i form af Nattesferd. De norske kvælertags-entusiaster arbejder i øjeblikket på et nyt, fjerde album.

Da Kvelertag gav koncert på Copenhell i sommer, blev de modtaget af en femstjernet anmeldelse af vores anmelder.

LÆS OGSÅ: Kvelertak greb Copenhell om bollerne og klemte til 

I 2017 og 2018 åbnede Kvelertag for metal-mastodonterne Metallica på deres WorldWired-turné og har også givet den som opvarmning for det svenske metalband Ghost.

Kvelertag har udover Amager og Copenhell tidligere spillet i Odense og på Roskilde Festival i 2016, hvor de til begge koncerter blev tildelt fem ud af seks stjerner af vores anmeldere.

LÆS OGSÅ: Kvelertak på vej op, op og op!

Billetter kan købes her.

Herunder kan du varme op til koncerten med lidt "Blodtørst".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA