Nyhed

VIDEO: Se Astronaut live i Mark Knopflers studie

GAFFA.dk – alt om musik

Bandet er også klar med en ny single

I april udgav det aarhusianske indieband Astronaut debutalbummet Silence One, som er mikset i London i Mark Knopflers studie British Grove og indspillet i samarbejde med produceren Claudius Mittendorfer, der blandt andet, som producer, mikser eller tekniker, har arbejdet med store navne som Ash, Arctic Monkeys, Muse, Franz Ferdinand og Mew.

I forbindelse med miksningen af albummet indspillede bandet også en livesession, som du kan se en videooptagelse af ovenfor. Den består af sangene "Mercy", "Telly Man" og "Kryptonite", hvoraf de to sidstnævnte medvirker på Silence One, mens "Mercy" er en ny sang. Se videoen ovenfor.


Guitarist Rio Bravo udtaler:


"At indspille i Mark Knopflers studie i London var en chance, vi fik, imens vi arbejdede på albummet. Vi fik vores musik igennem til ham og hans folk og blev inviteret til at bruge en lille uge i studiet hos dem. Det var fuldstændig overvældende pludselig at stå i et kæmpestort studie, hvor The Rolling Stones havde indspillet 14 dage forinden. Imens vi var der, filmede vi blandt andet en livesession på tre numre – en ny sang og to sange fra albummet."

Gruppen er også aktuel med en anden ny sang, singlen "Amazing". Forsanger Martin Zeppelin udtaler:



"Imens vi mixede albummet i London, spillede jeg den nye sang på et klaver, der stod ovre i hjørnet. Claudius spurgte, hvorfor den ikke var med på albummet. Men da var den ikke færdig endnu. Jeg havde ikke skrevet teksten, og de andre sange var langt mere færdige. "It's amazing", sagde han, og jeg begyndte at synge "It's amazing" for sjov... men sangen fik hurtigt sin egen alvor og sjæl over sig, med udgangspunkt i en oplevelse, vi havde haft med en ven, der pludselig rejste væk uden at sige noget til nogen. Sangen skilte sig også ud fra sangene på albummet med sin mere poppede karakter, og vi fik en fornemmelse af, at den her sang helt naturligt skulle være det næste fra os."

Hør sangen "Amazing" her 

GAFFA anmeldte Astronaut på hjemmebane på Radar i april, og vores skribent var begejstret.


LÆS OGSÅ: En rumrejse med stjernedrys og -talenter

 

ANNONCE