Nyhed

U2 tjener 50 millioner på maleri

En privat samler købte et Basquiat-maleri af U2 på en auktion for omkring 50 millioner kroner

Den amerikanske maler Jean-Michel Basquiat var af blandet puertoricansk og haitiansk afstamning og havde midt i 80'erne en kometagtig kunstkarriere ikke mindst på grund af sit venskab med Andy Warhol.

Efter Basquiats død i 1988 er hans malerier blevet solgt for store millionbeløb, og rekorden blev sat i 2002, da Lars Ulrich fra Metallica solgte billedet "Profit I" for 5,5 millioner dollars.

Så højt kom billedet "Untitled (Pecho/Oreja)" ikke op, da U2 for nylig bortauktionerede det hos Sotheby's i London, men de tjente nu stadig en pæn skilling.


U2 købte oprindeligt billedet i 1989, efter at Adam Clayton havde set det i et galleri i New York. Siden da har billedet hængt i bandets studie, men bandet har nu valgt at få lidt penge til kaffekassen ved at sælge maleriet.

Lidt af pengene skal nok gå til at købe en større kaffepasse, fordi maleriet endte med at indbringe mere end 50 millioner danske kroner og endte i hænderne hos en europæisk privatperson.

ANNONCE