Nyhed

Stella Polaris bag ny kompilering

Der er både danske og udenlandske navne med på "Stella Polaris - A Fourth Spatial Dimension"

For fjerde år i træk er folkene bag udendørseventerne Stella Polaris aktuelle med et samling af helt unikke numre fra både danske og udenlandske artister.

"Stella Polaris - A Fourth Spatial Dimension" indeholder uudgivne originale tracks og remixes fra blandt andet artister som moi Caprice, Copenhagen Collective feat. Trentemøller & Djuna Barnes, Andy Cato, Lulu Rouge, Tina Dickow, Veto samt spoken word fra Jørgen Leth på nummeret "Et Magisk Øjeblik".

Som altid er det den afslappede stemning fra de årlige events i henholdsvis Vennelystparken i Århus og Østre Anlæg i København, der spejler sig i udgivelserne.

Stella Polaris løber i år af stablen den 2. august i Århus, den 3. august i København, og den 4. august udkommer så den fjerde i rækken af Stella Polaris-album.


ANNONCE