x

Rolling Stones fejrer 40-års jubilæum i luftskib

Rolling Stones fejrer 40-års jubilæum i luftskib

Mens vi danskere kan glæde os over Sort Sols 25-års jubilæum, kan resten af verden fejre Rolling Stones 40-års jubilæum. Keith, Mick, Charlie og Ron har nemlig i de seneste 40 år spillet, hærget, drukket, stukket, horet og sniffet sig til titlen som verdens største rockband.

Jubilæet bliver ikke fejret med et nyt album, opfølgeren til ”Bridges To Babylon” fra 1997. Der udkommer måske et nyt opsamlingsalbum og måske nogle genudgivelser, men der kommer helt sikkert en verdensturné.

Verdenstouren bliver offentliggjort i morgen, efter at Rolling Stones er fløjet ind i Van Cortlandt Park i New York i et luftskib. Læs mere om en evt. dansk koncert, når offentliggørelsen har fundet sted.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA