x

Elektro-pionererne DAF spiller i Danmark

Elektro-pionererne DAF spiller i Danmark

Den 26. september spiller DAF fra Tyskland i København

Amager Bio får æren af at agere værter for en aften med elektro-pionererne fra DAF, også kendt som Deutsch Amerikanische Freundschaft. Den 26. september 2020 indtager DAF Amager Bio med tysk elektro-punk for alle pengene. Koncerten kommer i forbindelse med duoens 40-års fødselsdag, og Robert Görl og Gabi Delgado-Lopez besøger København for kun anden gang.

LÆS OGSÅ: Einstürzende Neubauten giver to koncerter i Danmark

Deutsch Amerikanische Freundschaft begyndte som en kvartet og leverede mere traditionel punk på debutalbummet Die Kleine und Die Bösen. Men allerede på det andet album var medlemstallet mere end halveret og stilen mere elektronisk. På kun to år udgav DAF tre banebrydende album, Alles ist Gut, Gold und Liebe og Für Immer. Duoen stammer fra Ruhr-distriktet og bliver ofte associeret med mastodonter som Neu!, Can og Kraftwerk.

Til koncerten i Amager Bio har DAF hyret den franske duo Minuit Machine, som leverer minimalistisk coldwave. Bandet er, blandt andet, med for at illustrere et nutidigt eksempel på den genre, DAF startede for cirka 40 år siden. I september spillede de på Stengade, hvor GAFFAs anmelder var begejstret.

LÆS OGSÅ: En af de bedste synthkoncerter i København i mange år

I Danmark er DAF især kendt for, at deres sang "Der Mussolini" er blevet brugt i et sketch fra Rytteriet.

DAFs seneste album er hele 16 år gammelt. Måske er det blot et spørgsmål om tid, før vi hører ny musik fra det tysk-amerikanske venskab?

Billetter kan købes her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA