Nyhed

EPMD og M.O.P. giver dansk dobbelt-koncert

GAFFA.dk – alt om musik

Hiphop af den gamle skole rammer hovedstaden

De to hiphop-duoer EPMD og M.O.P. optræder med en dobbelt-koncert i Amager Bio den 1. april. Supporten kommer fra det odenseanske musikkollektiv, Crackhouse, i form af LA DJ og UNG DMC. 

Begge grupper har haft pengesedler på ambitionslisten, siden de begyndte at rappe i hiphoppens spæde begyndelse. EPMD blev dannet af Erick Sermon og Parrish Smith fra New York i 1987, og forkortelsen står for "Erick & Parrish Making Dollars". De udgav en håndfuld album op igennem 90'erne – blandt andet Strictly Business, der fik guld-status i USA.

M.O.P. består af Billy Danze og Lil' Flame, der også voksede op i New York med penge på hjernen. Forkortelsen står for "Mash Out Posse" og var også navnet på en bande, de to rappere var en del af. De er kendte for deres hårde levering, men måske endnu mere for at have haft det mest stjålne album i New Yorks HMV-butikker i 1998 – First Family 4 Life fra samme år.

LÆS OGSÅ: Mac Miller udgiver nyt album fra det hinsides

M.O.P. har gæstet Danmark tidligere, og med EPMD med sig bliver det formentlig en spændende koncert, især for fans af hiphop fra den gamle skole.


Billetsalget starter fredag d. 10. januar klokken 10:00 på billetlugen.dk.

Varm op med lidt EPMD og gæster anno 1999:


ANNONCE