BEDST LIGE NU: 12 nye og håndplukkede tracks

BEDST LIGE NU: 12 nye og håndplukkede tracks

Året er for alvor smækket i gang på musikfronten, og dermed er der også kommet en masse nye, fede singler på gaden.

2020 tegner til at blive et brilliant musikår. Benals Benjamin Hav har udgivet to soloalbum i 2020. Debuten kom den 3. januar og den svære toer nøjagtig en uge senere. Både danske og internationale spytter singler ud, og vi har valgt de 12 bedste af de nyeste. 

Blandt de danske gør særligt Joyce sig bemærket med andensinglen "Djævlen", der suger lytteren ind et univers af vanvittigt stærk sangskrivning: "Djævlen han har sagt til mig, han vil mig ondt / ned i kælderen og binde mig fast til en stol / generøst tilbud, men jeg har ikk' tid lige nu." Dertil kommer en fandenivoldsk, analog energi, der sparker dig lige i smasken med en en desperation, der komplementerer den afmagt, der blomstrer på tekstsiden og i vokalen. Meget lovende for Joyces 2020 og fremtid generelt. 

Også Albert Heath og Mangera har lavet et track, der viser, at de unge herrer virkelig er seriøse kandidater til at indtage en af tronerne i toppen af danske musikscene inden for kort tid. Nelson Can holder niveauet tårnhøjt på den 80'er-klingende "I Wanna Be With You", og Medina har lavet et smukt track, der hylder alt det vigtige i tætte venskabsrelationer. 

Følg playlisten for jævnlige opdateringer – vi håndplukker det bedste af det nyeste for dig. 

Joyce - Djævlen

Albert Heath X Mangera - Bli til

Nelson Can - I Wanna Be With You

Medina - Større End Os

Celeste - Stop This Flame

Benjamin Hav - Kommer tilbage

Mac Miller - Good News

Tame Impala - Lost In Yesterday

Alicia Keys - Underdog

Megan Thee Stallion, Normani - Diamonds

Dusin - Alt om os

070 Shake - Guilty Conscience 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA