x

Nyt album fra Labrador

Nyt album fra Labrador

Hvis nogen skulle have glemt det i de fire år, der er gået siden sidste albumudgivelse, opstod Labrador på resterne af Greene, som også talte Jens Unmack og Olesen-brødrene, som ved opløsningen i 1996 dannede den anerkendte og nyligt opløste duo Olesen-Olesen.

Og nu barsler Labrador, med Flemming Borby i front, altså med et nyt studiealbum, som har fået titlen "Caleidoscope Aeroplane" og udkommer i Danmark 15. september.

Albummets ni skæringer, som er indspillet udelukkende med cubanske musikere i hovedstaden Havana, har den rejsende som tematisk omdrejningspunkt. I en pressemeddelelse forud for udgivelsen betegnes sangene således som:

"(...) fortællinger fra en rejsende, der oplever alt fra tabet af sin bedste ven til kærligheden og livets små mirakler, som de udspiller sig i det splitsekund der kan ændre alting".

I kølvandet på udgivelsen tager Labrador på landevejen i oktober og november, hvor de vil være at finde på scener i Danmark såvel som i Hamburg og Berlin.

Gruppens MySpace-profil


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA