Nyhed

Jimi Hendrix i Guitar Hero

Guitaristen over dem alle går til XBoxen

Det måtte jo komme, thi hvad er et videospil centreret omkring klassisk guitarrock uden Hendrix, der af mange betragtes som den ultimative rockguitarist.

Nu har boet, efter visse problemer med at få styr på de originale masterbånd, givet tilladelse til, at en håndfuld af den navnkundige innovators signatursange benyttes i det kommende videospil "Guitar Hero: World Tour", der lanceres i oktober.

Blandt andre er "Purple Haze", "Little Wing" og "Foxy Lady" blevet stillet til rådighed, men det står endnu ikke klart, hvilke sange som vil blive brugt i spillet, hvor man også vil kunne gå Bob Dylan og Guns'n'Roses i bedene.


"Jimi var inderst inde et barn, og ville utvivlsomt have spillet disse spil, siger bestyreren af Hendrixs bo, Janie Hendrix, til Rolling Stone. I det kommende nummer af bladet vil der iøvrigt være yderligere nyt om de populære spil "Guitar Hero" og "Rock Band".

ANNONCE