Nyhed

Lucinda Williams giver dansk koncert

GAFFA.dk – alt om musik

Spiller det klassiske album Car Wheels on a Gravel Road i sin helhed

Den 15. juni giver den amerikanske country/rock/folk/blues-sanger og sangskriver Lucinda Williams koncert i Store Vega, når hun gennemspiller det Grammy-vindende album fra 1998, Car Wheels on a Gravel Road.

Lucinda Williams debuterede i 1979 med albummet Ramblin', men fik først sit gennembrud med sit femte album, Car Wheels on a Gravel Road fra 1998, der modtog en Grammy i kategorien "Best Contemporary Folk Album". Det er netop dette album, hun spiller i sin helhed i Store Vega.


Sangerinden med den karakteristiske rå stemme har til dato udgivet 13 album, senest This Sweet Old World fra 2017, en genindspilning af hendes 1992-album, Sweet Old World

Williams gav senest dansk koncert på Tønder Festival i 2017, hvor GAFFAs anmelder var begejstret.

LÆS OGSÅ: Velafbalanceret veteran trodsede oddsene


Samme år gav Williams et interview til GAFFA, hvor hun blandt andet udtalte: "Der er mange, der gerne ser Donald Trump stillet for en rigsret." Et scenarium, der som bekendt er blevet virkelighed nu.

LÆS OGSÅ: Lucinda Williams-interview: Spøgelserne fra Highway 20

Billetsalget til koncerten starter i dag via vega.dk og ticketmaster.dk


Se Lucinda Williams fremføre "Druken Angel" fra albummet Car Wheels on a Gravel Road:

ANNONCE