Her er de nominerede til Hyundai Nordic Music Prize

Her er de nominerede til Hyundai Nordic Music Prize

Jada og Lowly repræsenterer Danmark
 
De nominerede til musikprisen Hyundai Nordic Music Prize er netop blevet offentliggjort. Fra Danmark er Jada nomineret for sit album I Cry a Lot og Lowly for deres album Hifalutin. Årets nominerede kan ses nedenfor.
 
Både Jada og Lowly er også repræsenteret til den danske kritikerpris Steppeulven, der uddeles lørdag den 23. januar.
 
 
Prisen blev stiftet i 2011 af den norske musik- og branchefestival by:Larm for at skabe en større samhørighed på tværs af den nordiske musikindustri, for at øge fokus på, hvad Norden har at tilbyde rent musikalsk og for at fokusere på det fulde længde album som en kunstform. 
 
De tidligere vindere har været svenske Robyn (2019), norske Susanne Sundfør (2018), norske Jenny Hval (2017), norske Band of Gold (2016), finske Mirel Wagner (2015), svenske The Knife (2014), svenske First Aid Kit (2013), svenske Goran Kajfes (2012) og islandske Jónsi (2011). Prisen er altså endnu ikke gået til en dansk kunstner.
 
Vinderen kåres på by:Larm-festivalen, der finder sted i Oslo i dagene 27.-29. februar. De nominerende er fundet af en jury sammensat af nordiske branchepersoner, mens vinderne kåres af en international jury sammensat af branchepersoner.
 
 
De nominerede er:
 
Danmark:
Jada – I Cry A Lot 
Lowly – Hifalutin 
 
Finland:
The Hearing – Demian
STINAKO – Ikuisuus
 
Island:
Hildur Guðnadóttir – Chernobyl
Cell7 – Is Anybody Listening? 
Countess Malaise – HYSTERÍA
 
Norge:
Pom Poko – Birthday 
Karpe – SAS Plus, SAS Pussy 
Erlend Apneseth Trio with Frode Haltli – Salika, Molika
 
Sverige:
Nadia Tehran – Dozakh: All lovers hell
Jenny Wilson – Trauma

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA