x

Tidligere Fifth Harmony-medlem til Danmark

Tidligere Fifth Harmony-medlem til Danmark

Den amerikanske popsanger Dinah Jane spiller sin første danske solokoncert

Det bliver en aften i poppens tegn, når det tidligere Fifth Harmony-medlem, Dinah Jane, lægger vejen forbi Danmark og spiller koncert i Store Vega den 16. maj.

Dinah Jane indledte sin solokarriere på RedOnes pophit ”Boom Boom” sammen med Daddy Yankee og French Montana, hvorefter hun i 2018 udgav singlen ”Bottled Up” sammen med Ty Dolla $ign og Marc E. Bassy. Singlen blev hurtigt efterfulgt af mini-ep’en Dinah Jane 1, og i sommeren 2019 udgav hun sin seneste single, den optimistiske kærlighedssang ”SZNS”.

Den 22-årige amerikanske sanger beskriver selv sin musik som et "eklektisk miks mellem urban r&b og lyden af 90’erne."  

Dinah Jane er tidligere medlem af den amerikanske, X Factor-dannede gruppe Fifth Harmony, som står bag hits som "Work from Home" og ”Worth It”, der begge har nær to millarder visninger på YouTube. Fifth Harmony udgav deres første album Reflection i 2015 og nåede at udgive hele to album mere, før de i 2018 gik hver til sit. Siden har Camila Cabello fra gruppen haft en succesrig solokarriere.

LÆS OGSÅ: Fifth Harmony sættes på pause

Billetsalget starter onsdag den 29. januar kl. 11, og billetter kan købes via vega.dk

Varm op til koncerten med nummeret: "Bottled Up" 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA